Den konkurrenceudsatte pulje 2007
Har du et godt projekt, har du måske mulighed for at få del i de 50 mio. kr. fra EU's strukturfonde, der udmøntes i konkurrence mellem de regionale vækstfora.
Danmarks Vækstråd har på sit 5. møde den 1. juni 2007 fastlagt temaerne for de 10 pct. af strukturfondsmidlerne, der skal udmøntes i konkurrence mellem de regionale vækstfora:
- Udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken
- Udvikling af innovative netværk
Der er i 2007 24,6 mio. kr. til rådighed til udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken og 24,6 mio. kr. til rådighed til udvikling af innovative netværk.
Det er økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der træffer afgørelse om fordelingen af den konkurrenceudsatte pulje på baggrund af indstillinger fra de regionale vækstfora og høring af Danmarks Vækstråd.
Økonomi- og erhvervsministeren har bevilliget midler til en række projekter, der har søgt om at få del i den konkurrenceudsatte pulje af EU-strukturfondsmidler for 2007. Midlerne fra den konkurrenceudsatte pulje gives til projekter indenfor bestemte temaer, der fastlægges af Danmarks Vækstråd. De udvalgte projekter omhandler bl.a. mode, integration, uddannelse og energi.
Se pressemeddelelse fra økonomi- og erhvervsministeren og faktaark om den konkurrenceudsatte pulje.